Vi fik vores drømmehus

Hvor svært kan det egentlig være! Det var det spørgsmål min kone og jeg stillede hinanden, da vi overtog min mosters idylliske hus. Det var måske lige lidt frisk nok spurgt, for der er mange ting at tage højde for, når man skal renovere et hus fra kælder til kvist.

En god plan

Heldigvis kastede vi os ikke bare ud i projektet med bind for øjnene. I stedet valgte vi at alliere os med nogle gode fagfolk, som kunne give os gode råd og hjælpe os med de ting, som vi ikke selv kunne finde ud af at lave. Det er min overbevisning, at vi tjente disse fagfolk hjem mange gange.

Vi fik lavet en komplet liste over de ting, som vi ønskede at lave i huset. Listen blev delt op i en “need-to-do” og “nice-to-do”. Da listen var færdig lod vi den ligge et par dage og tog den frem igen for at kigge på den. Så kom der lige et par ting mere og der blev da også justeret lidt på nogle af punkterne.

Derefter prioterede vi de enkelte punkter for at give et mere synligt billede af, hvad der var vigtigst. Og så gik vi igang med at indhente priser.

Vi fik vores drømmehus

Ny el og nyt vvs

Moster Gerdas hus var ikke af nyere dato, så vi ville have nye basisinstallationer. Det betød, at vi skulle have ny el og nyt vvs. Det er ikke de mindste poster. Men heldigvis kunne vores rådgivere fortælle os, hvor vi kunne få gode priser på billigvvs. De vidste også, hvor el-installationer var til at betale. Det var et par af de større poster, så det var godt at have nogle leverandører, som var billige – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Overraskelser

Selv om vi var kommet mange år i Moster Gerdas hus, fik vi alligevel nogle overraskeler undervejs. Nogle overraskelser, som inspektionen af huset heller ikke havde afsløret. 

En af overraskelserne var, at vi skulle have et nyt køkken. Vi var ellers blevet enige om, at vi godt kunne bygge videre på det eksisterende køkken, hvorfra vi havde fået så meget god mad. Desværre viste køkkenet sig at være i ringere stand en forventet. Så der skulle lige tænkes et nyt køkken ind. Det gav lidt af et hak i budgettet, men det var til at overleve. Samtidig betød det, at vi nu kunne designe vores eget drømmekøkken, hvor vi selv skulle lave masser af god mad til os selv og vores gæster.

Vi fik vores drømmehus

Vi brugte noget der ligner et halvt år på at sætte huset i stand. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer og penge vi har brugt på det. Men det er ikke småting. Men det har været hver en time og krone værd, for nu har vi det dejligste, mest fantastiske hus vi kan forestille os. Huset opfylder vores nuværende krav og de krav og ønsker, som vi formodentlig vil have i fremtiden, så vi var ovenud lykkelige, da vi kunne flytte ind i vores nye hjem.

 

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

Previous post:

Next post: