Hvor skal dit hotel i København ligge?

Hoteller i KøbenhavnSkal du på ferie eller forretningsrejse til København, så har du sandsynligvis brug for et hotel. Men hvor skal dit hotel i København ligge?

Det kommer meget an på, hvad du vil. De fleste seværdigheder ligger naturligvis i centrum omkring Tivoli, Strøget og Nyhavn. Så vil du være i gåafstand fra det hele, så kan det godt betale sig at finde et hotel omkring København centrum – og dem er der masser af.

Men faktisk er transporten så god i København, at du ikke behøver at bo lige midt i centrum. Vælger du f.eks. Frederiksberg, så er du kun en kort metrotur fra Nørreport – og derved en lang række at attraktionerne. Og fordelen ved at bo på Frederiksberg er, at du får lidt mere ro – noget man godt kan sætte pris på efter en lang dag med seværdigheder (eller møder).

Et andet alternativ i metro-afstand er Amager – og endda også København Lufthavn. Her er du heller ikke langt fra alting, og så kan du endda opleve den nye, spændende bydel Ørestaden. Eller du kan gå på opdagelse på Christianshavn – inkl. Christiania.

Men også de andre bydele som Østerbro, Nørrebro og Vesterbro er kun en kort S-tog eller bustur væk. Alternativt kan du jo tage en af de gratis bycykler, som kan bringe dig omkring overalt i København.

Og fordelen ved at bo i en af de andre bydele end centrum er, at du får nogle helt andre oplevelser i lokalområdet – noget du ville være gået glip af, hvis du kun boede i centrum af København.

Previous post:

Next post: